Brian Oldenborg Lundbek
Teamleder for vores servicekonsulenter. Jeg begyndte for 19 år siden i kaffebranchen, og jobsamtalen var faktisk min debut som kaffedrikker. Jeg blev budt på en kop kaffe til samtalen, og for første gang i mit liv syntes jeg ikke, at jeg kunne sige nej tak. Kaffen gled ned, og jeg fik jobbet. Og siden da har jeg udviklet en stor passion for kaffe, både som kaffedrikker, rådgiver for vores kunder og nu som teamleder for servicekonsulenterne, hvor jeg er med til at sikre det bedste for alle DanKafs kunder.
Janne Klintholt
National Field Sales Manager i DanKaf. Vores salg- og servicekonsulenter skaber unikke og bæredygtige kaffeoplevelser for og sammen med vores kunder. Vi er et team af stærkt passionerede kaffeelskere, som sætter en ære i og ved, hvad det vil sige at skabe værdi for jeres virksomhed med kaffeløsningen. Vi stræber selv efter et inspirerende og bæredygtigt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på at fremme fællesskab og udvikling – så I kan forvente en uovertruffen kaffeløsning!
Jørgen Øhlenschläger
Salgskonsulent i det midtjyske og trekantsområdet. Med 30 års erfaring som kørende sælger og rådgiver i kaffebranchen, forstår jeg dine kaffebehov, og jeg brænder for den gode kunderelation. Tillid, troværdighed og et stort smil er mine kendetegn, og du kan være sikker på, at hos mig er en aftale en aftale.
Bo Dalmose
Salgskonsulent med ansvar for Vest- og Sydjylland. Jeg er en glad og energisk kaffeekspert, som smitter alle med min begejstring for god kaffe og gode firmaløsninger. Jeg har mere end 25 års erfaring i kaffebranchen.
Henrik Larsen
Jeg har flere års erfaring i kaffebranchen og brænder for at finde den helt rigtige løsning for kunderne i Nordjylland. Og det skal være en løsning, der giver værdi for kunderne, er gennemsigtig, og som giver mindst muligt arbejde for dem. Gode råvarer, god service, kvalitet og tæt kundekontakt er nogle af de ting, der er mit hjerte nært. En god kaffeoplevelse giver en glad medarbejder.
Lars Kier
Salgskonsulent i det midtjyske. Jeg har arbejdet med firmakaffe i mange år og ved, hvad der skal til, for at kunderne bliver glade for deres løsninger. Invitér mig på en snak over en god kop kaffe, og hør hvordan service fra en kaffeleverandør ikke længere er en by i Rusland, men noget du kan opleve på din egen matrikel. PS: Jeg vil gerne selv medbringe kaffen.
Bent Ingvartsen
Servicekonsulent i det nordjyske.
Jeg startede min karriere inden for kaffebranchen i 1981 som lagermand. Det udviklede sig sidenhen til en levevej som servicekonsulent med fokus på altid at have kunden i højsædet. Med mig bag rattet er kunden garanteret den bedste service, så der aldrig mangler kaffe på kanden.
Jeppe Bertelsen
Jeg er servicekonsulent i Vest- og Midtjylland og har arbejdet med salg og service siden 2012. Med fokus på kvalitet og kundetilfredshed sørger jeg for, at hverdagen kører problemfrit hos mine kunder. Jeg ved, at en god kop kaffe kan gøre en stor forskel, både som energiboost og som omdrejningspunkt for gode samtaler. Jeg brænder for at levere den bedste kaffeoplevelse, så kunderne kan fokusere på det, der virkelig tæller for dem.
Jan Meibom
Jeg er servicekonsulent/depotansvarlig og sikrer den daglige kaffe for kunderne på Fyn. Jeg er Mr. Service, som husker, hvad der er aftalt og sørger for at levere til punkt og prikke. Har kørt med kaffe i ikke mindre end 25 år og elsker ikke noget højere end glade kunder. Det skulle da lige være dagens første kop kaffe. Jeg sætter stor pris på ærlighed og tillid.
Kim Ellehage Lauridsen
Servicekonsulent i Syd- og Vestjylland. Jeg har mere end 20 års erfaring inden for salg og service. Jeg er relativ ny inden for kaffebranchen, men jeg er til gengæld ingen novice, når det kommer til kundeservice. Jeg har mere end 20 års erfaring fra både detailsalg, B2B-salg og service og arbejder efter mantraet: At give kunden lidt mere, end de forventer. Er passioneret kaffedrikker og har nydt godt af kaffen helt siden efterskoletiden og elsker stadig en god kop kaffe.
Lisbeth Højmark
Jeg er servicekonsulent på Fyn og har været i kaffebranchen i 8 år - og elsket den fra dag et! Mit DNA er god service og en kæk bemærkning Jeg gør mit bedste for at løse opgaven, både ved eksisterende og nye kunder. Mine 25 år i rengøringsbranchen gør, at jeg også kan guide i vores rengøringsmidler, hvis der er brug for det. Ring til mig for en god kop kaffe, så lover jeg at være din hyggeligste leverandør.
Mette Birch
Jeg er servicekonsulent på Fyn og elsker min hverdag her. Har over 11 års erfaring i kaffebranchen og er stolt af at være en del af DanKaf-teamet, hvor kvalitet og god service går hånd i hånd. I DanKaf går vi lige dén ekstra mil for vores kunder. Jeg går hver dag på job med et smil på læben og nyder at have min faste rute, som samtidig giver en tryghed for vores kunder, da det er den samme konsulent, der kommer med varer og servicerer maskinerne hver gang. For mig er det vigtigt, at vi gennem tillid skaber et godt samarbejde.
Rasmus Mathias Hansen
Jeg har været i kaffebranchen i 3 år og er en glad og smilende servicekonsulent. Jeg elsker at gøre vores kunder glade og tilfredse og er altid klar på en snak ved kaffemaskinen.
Steen Hansen
Jeg er servicekonsulent i Sydjylland - og med mine knap 30 år i kaffebranchen, har jeg stor erfaring med firmakaffe. Jeg kom til Dankaf, fordi jeg er kendt som en mand, der sætter en ære i god service.
Steen Kirkegaard
Jeg er servicekonsulent med ansvar for Østjylland. Jeg har mere end 20 års erfaring som servicekonsulent og er garant for den gode service. Jeg ved, at kaffen er den bedste måde at sætte dagen i gang på, og at den starter gode samtaler mellem medarbejdere eller gæster af huset. Derfor gør jeg mit ypperste for at give mine kunder den bedste kaffeoplevelse i hverdagen.
Troels Fryd
Servicekonsulent på Fyn. Jeg har i mine 16 år i kaffebranchen sat en ære i at give mine kunder den absolut bedste oplevelse af rigtig god service. Når mine kunder er glade, så er jeg også glad. Det er uden tvivl kontakten til mine kunder, som driver mig i mit daglige virke.
Carsten Bengtsson
Kører på Sjælland. Jeg har arbejdet med food service siden forrige årtusinde og brænder for at give mine kunder en god oplevelse med deres kaffeaftaler. Jeg ved stort set alt om kaffe og er altid klar til at dele tips og viden med alle, jeg møder på min vej.
Charlotte Bang Nygaard
Høfligt, hurtigt og korrekt svar på vores kunders henvendelser - dét er den gode service, der gør hele forskellen. Selv er jeg dedikeret tedrikker, og hver dag begynder jeg med en varm kop Rooibos-te fra vores sortiment af Yogi Tea. Heldigvis elsker jeg duften af friskristede bønner og kan nyde duften fra vores risteri hver eneste dag.
Jette Rasmussen
Jeg drives af at levere et højt serviceniveau - både overfor vores kunder, konsulenter og kolleger! Det kræver, at vi som salgsbackup-team har en høj faglighed, stor fleksibilitet og fokus på kvalitet for at nå vores fælles mål for dig som kunde. Min egen favoritkaffe er vores Kenya AA fra Mountain-serien. Jeg elsker dens syrlighed og duft af solmodne bær.
Lene Schneider
Min mission er at gøre det nemt at være kunde ved BKI og hjælpe kunderne i mål med deres opgaver - også selvom det kræver lidt ekstra. Jeg foretrækker at skifte min kaffe jævnligt for at udfordre mine smagsløg - for jeg nyder i den grad en god ’kaffeoplevelse’ brygget på friskkværnede bønner.
Maj Dyrholm Balstoft
Jeg elsker kaffe og kan rigtig godt lide at variere mellem de forskellige smage, vi har. For mig er det vigtigt at give kunderne en god service og hjælpe dem godt videre - hver gang.
Mona Johannsen
Jeg drives af at løse udfordringer og give vores kunder den bedste oplevelse hos DanKaf – det er god service for mig. Jeg nyder dagligt en varm kop te med lakridsrod fra vores sortiment af Yogi Tea. Den er sød og lækker i smagen.
Signe Vraa Fjerllerup
Salgskoordinater med 9 års erfaring i kaffebranchen. Jeg har fokus på god service frem for alt, om det så er over telefon, mail eller ansigt til ansigt. Dog er jeg ikke den største kaffesøster, så det er heldigt, at DanKaf også leverer verdens bedste kakao.